SMYK DIG GLAD

smyk dig glad

onsdag den 18. februar 2009

Nyhedsbrev fra Mo Christianshavn

Langsomt vender lyset atter tilbage.

På værkstedet hos Mo Christianshavn er der på det seneste arbejdet med en række nye designs, som nu er nået over værkstedsbordet og ligger klar til skue i udstillingen.

Blandt det nyeste er en kollektion af enkle og geometrisk formede unika-armbånd i Sterling sølv til priser fra kr. 1450

Forårets frierfødder har også meldt sig på trapperne, og nye modeller af vielsesringe begynder at piple ud fra værkstedet.

Derudover er der nye variationer over de populære Smørblomster, heriblandt øreringe og vedhæng.

Sidst, men ikke mindst, er der nye kreationer i et af Mo Christianshavns signatur-designs: Selosse med de mange bobler og bær.

Med ønsker om mildt vejr og blå himmel og på gensyn.