tirsdag den 20. december 2011

Guld, diamanter og jul i Afrika

Det er jul! -udenfor er der koldt og folk måsler rundt i gader og stræder, for at få de sidste julegaver i hus.

Her på værkstedet på Christianshavn har jeg  længe arbejdet med at lave alle de smykker mine kunder har for vane at hente i sidste øjeblik inden juleaften :-)

Jeg har dog lagt jule-produktionen fra mig for nu, for jeg har netop modtaget en meget længe ventet diamant, som skal sættes i en ring til en kunde der sidder så langt væk som i Afrika.


fredag den 5. august 2011

De 3 vigtigeste årsager til at jeg nyder at ferien er slut!

Jeg er tilbage.
Den vidunderlige og altid for korte sommerferie er slut.

















Heldigvis har jeg siden mandag set venner, familie og en masse af verdens bedste kunder både i, og udenfor butikken, så det har været skønt at være tilbage.

Og heldigvis kan jeg konstatere at min hånd fungerer og er arbejdsdygtig igen efter operationen.

På værkstedet har jeg fået selskab af Ditte fra KEA, hun skal, de næste 2 måneder, arbejde med projekt: nye prisbøger og en såkaldt lookbook til butikken.

Idag har hun (vi) startet et moodboard for at visualisere kernen i min forretnings værdier, design stil, ect. og status er disse - forhåbentligt genkendelige - elementer fra Mo Christianshavn.

Ser det bekendt ud?
Kh. Mo

tirsdag den 12. juli 2011

Nyhedsbrev Sommer 2011

Mo forlader mo ...

Montrene er fyldt med nye smykker og nye designs til selvforkælelse og gaverier, og med gårdagens håndoperation(!) vel overstået, er jeg gået på sommerferie for at lade op til mine ambitiøse efterårsprojekter i butikken.


 ... og Julie holder døren

Mens jeg er væk, er min nye assistent Julie i butikken hver torsdag/fredag 12-17.30 og lørdag 10-14.


Aftaler vedrørende specialopgaver og vielsesringe kan bookes i min kalender via Julie eller via mail på mo@mo.dk

Ønsker du fremover at modtage Mo Christianshavns Nyhedsbrev pr. mail, kan du tilmelde din mailadresse her: http://www.mo.dk/lightbox2/kontakt.php

dejlig sommer dejlig sommer dejlig sommer dejlig sommer dejlig

torsdag den 7. juli 2011

Heliotrop ringens nyudklækkede lillesøster

Nest, nesting, ægget, cocoon ... navne plejer at falde på plads med tiden, når jeg har eksperimenteret mig frem til et nyt design.

Designet til denne ring udspringer fra Heliotrop ringen, men hvor Heliotropen er en ring hvor formen bæres af metallet alene, så er denne ring formgivet med fokus på at fremhæve en eneste sten.

Her er de første 2 eksemplarer i 18 karat guld.

Grøn Krysopras.
Rund sten, rund fatning og rund ringskinne.

























Gråbrun Stjernesafir.
Oval sten, oval fatning, oval ringskinne.




























 Heliotrop ringen i Sterling sølv

lørdag den 2. juli 2011

Pigen med viljen og kameraet

Første gang jeg mødte Amalie, var en sommer, hun kom ned i butikken sammen med sin kæreste, for at købe et smykke.

























Det er efterhånden nogle år siden og da jeg så Amalie forleden sad smykket om hendes hals, præcis som da hun forlod forretningen den sommerdag.

























De har været her siden de to, og for nylig fortalte Amalie at hun nu forfølger sin drøm om at blive fotograf og søger læreplads, alt imens hun tager kurser for at lære sig fotografíets kunst.

Fotografernes verden minder på mange måder om guldsmedenes verden; lille, kreativ og med benhård kamp om lærepladserne.
























Men Oh, vo intet vover ... Og hvem er ikke en sucker for at høre om dem der tør tro på sigselv? Dem der 'kan hvad de vil', dem der tager chancer og håber det går, vel vidende at de kan tabe ... tabe tid, måske penge, tabe andre chancer ...

























Dem der kender mig eller har været lidt omkring på min blog, ved at jeg er stor tilhænger af at tro på sig selv og satse. Vi har jo kun et liv til at forfølge vores lykke.

























... og som Amalie sagde da hun gik her og smilede med sit store fede iCanon og knipsede disse stemningsfyldte billeder ... 'hellere prøve end fortryde' ...


Tak Amalie, for en hyggelig formiddag, en inspirerende historie og nogle fine billeder.
-og alverdens held og lykke med at finde en god læreplads.

torsdag den 30. juni 2011

What's not to like?

Blå Safir, Hvidguld og diamanter.

Ejeren af disse øreringe, var glad for dem og ikke mindst for den gestus at hun havde fået dem foræret, samtidigt ønskede hun at bruge dem oftere, men kunne ikke rigtigt få dem til at fungere med resten af (spejl) billedet.




















Måske var de for store, så proportioner ikke passede til ansigtet, måske var de lidt for fine og royale i udtrykket, eller måske brugte hun i virkeligheden bare mere halskæder ...

 
  
Det kan være svært at forklare hvorfor vi føler os hjemme i nogen ting og ikke i andre. Bottom line er at, smykker skal pynte og de skal føles rigtigt, ellers bliver de simpelthen bare ikke brugt.

Vi talte en del muligheder igennem, tegnede en del kruseduller i min sketchbook og fandt så frem til en løsning, et design og et udtryk der passede til personen.




















Så startede transformationen ... først øremekanikken af den ene ørering og også noget af den høje fatning under stenen.

En klassisk ankerkæde blev fæstnet to steder på det nye vedhæng, så det ikke hang som et traditionelt vedhæng på en kæde og så det hang på den brede led.



Derefter blev hvidguldet på vedhæng og kæde matteret på overfladen for at dæmpe det glamorøse udtryk.

Tilsidst blev hvidguldet belagt med sort Ruthenium - et sjældent metal fra Platin-gruppen - hvis sorte farve er med til at give dette smykke et helt nyt udtryk.

En lang rejse for dette lille pynte objekt!

Resultatet bruges nu flittigt, rapporteres der fra ejeren af nu een ørering og et halssmykke.


onsdag den 8. juni 2011

Guldsmeden og lejemorderen - PART 2

Pressemeddelelse - Håndkodet, håndholdt, håndværk.
Af Peter I. Petersen

Når IO Interactive, en af Danmarks største eksportsucceser, offentliggør den nye udgave af spillet Hitman: Absolution , blandt andet med denne Trailer , er der ikke sparet på noget, og intet er overladt til tilfældighederne. Heller ikke når det gælder særlig merchandising, hvor leverandørerne er nøje udvalgt.

I forbindelse med en hemmelig event på Catalina Island, der ledte op til den store spilmesse E3 Expo, i Los Angeles, California den 7. til 9. Juni, fik 22 nøje udvalgte personer fra hele verden hver deres personlige, håndlavede og nummererede smykke i form af Hitman’s hemmelige logo lavet i Sterlingsølv.

Hitman pin by mo christianshavn




















Og heller ikke guldsmeden bag smykket er valgt ved en tilfældighed. ”Valget faldt på guldsmed mo christianshavn, fordi hun forstår at oversætte ideer til smykker og tilføjer hvert smykke sit eget unikke touch, og så er hun jo lokal” siger Tom Stratton fra IO Interactive som står for al 'communications and public relations' for Hitman Absolution.

Guldsmed Mo Nanna Thygesen var heller ikke i tvivl om, at hun skulle sige ja tak til opgaven:

”Det giver rigtig god mening fordi vi på sin vis er beslægtede som håndværkere. IO-drengene håndkoder deres spil, og sætter en ære i at levere den ypperste kvalitet i individuelle løsninger, fra idé til færdigt produkt, og det er præcis samme idé, som jeg driver mit firma på. Individuelt tilpassede smykker til den enkelte kunde”

Siger hun fra sit charmerende lille værksted i hjertet af Christianshavn, mindre end to kilometer fra IO Interactive's hovedkvarter på Islands Brygge.'






Lanceringen af et nyt computerspil er omgærdet af meget hemmelighedskræmmeri, og det har fremstillingen af de unikke smykker således også været. ”Det har vrimlet med hemmelige agenter i forretningen,” griner Mo Nanna Thygesen, men fremhæver at hun er vant til den slags: ”Kommende ægtefæller kan jo også godt lide at være hemmelighedsfulde om de unikke vielsesringe som skal følge dem resten af livet, for ikke at tale om folk på frierfødder.”




















De særlige Hitmansmykker er fremstillet enkeltvis i 47 nummererede eksemplarer, med detaljer i rød lak og sort oxyderet sølv, og ikke engang guldsmeden ved, hvad der skal ske med de resterende 25 smykker.





tirsdag den 7. juni 2011

Sløjfernes smækre nye veninder

Sløjfe øreringene har fået nye slyng veninder, ganske smækre, tykke og buttede og med samme velkendte schwung som altid.

Her et par eksempler i 18 karat guld og Sterling sølv.









 


Øreringene hænger i butikken i forskellige farver og størrelser og kan bestilles i endnu flere farver og størrelser.

Priseksempel, Sløjfe ørering i Sterling sølv og Kalcedon, kr. 1700
De er nogle tidskrævende damer og de er uden tvivl det hele værd!

torsdag den 19. maj 2011

Det med småt - før du køber guld

Går du med drømme om nye guldsmykker? Måske håndlavede vielsesringe, eller smykker til en anden særlig lejlighed :-)

Guld kan ikke produceres - der er det guld i verden der er - og guld er meget kostbart.

Guldsmykker består i reglen af en legering (blanding) af guld, sølv og kobber.

I Danmark er varebetegnelsen 'guld' lovlig for genstande der indeholder minimum 33,3% guld (8 karat).

Lødigheden (mængden af guld) skal være angivet korrekt på varen, sammen med et navnestempel godkendt af FORCE (dansk ædelmetalkontrol).

Til angivelse af lødighed, bruges karat systemet.

... som mange ganske simpelt ikke kender.



  • 24 karat guld = 99,9% guld. Finguld. Stemples 24K eller 999
  • 18 karat guld = 75,0% guld. 18 dele guld,   6 dele andet metal. Stemples 18K eller 750
  • 14 karat guld = 58.3% guld. 14 dele guld, 10 dele andet metal. Stemples 14K eller 585
  •   8 karat guld = 33.3% guld.   8 dele guld, 16 dele andet metal. Stemples 8K eller 333

Guldsmykker hos Mo Christianshavn er primært lavet af 18 karat guld, stemplet '750 mo'

De fleste smykker kan bestilles i 14 karat (til en lavere pris) og vil dermed være stemplet '585 mo'.

Guld er verdens mest strækbare materiale.
Gulds massefylde er næsten det dobbelte af sølv.
Guld er grundstof nr. 79 i det periodiske system.
Guld er gult -også det guld hvidguld består af.

Mere om det en anden gang ... 

Håndlavede guldsmykker fra Mo Christianshavn kan ses her!
Håndlavede vielsesringe fra Mo Christianshavn kan ses her!
-inspiration til håndlavede vielsesringe findes her!

Jeg håber I får nogle dejlige fridage.

tirsdag den 17. maj 2011

Guldsmeden og lejemorderen

Man kan aldrig vide hvilke døre der åbner sig.

For et par måneder siden entrerede danske IO Interactive hos Mo Christianshavn, for at placere en top hemmelig ordre.

10. Maj offentliggjorde de deres nye spil HITMAN ABSOLUTION ...

"HITMAN ABSOLUTION will be showcased by invitation only at the upcoming Electronic Entertainment Expo in Los Angeles, California from June 7-9."

I dag ankom denne æske til Mo Christianshavn headquarters.


 
Fortsættelse følger ...


fredag den 13. maj 2011

Cole & Son ... Uh-La-Laa!


Fornasetti Collection - Tema e Variazione

Så er der bestilt nyt tapet til butikken fra Tapet Cafe, Gentofte ... jeg kan slet ikke vente!

Cole & Son har mig rundt om deres papirlillefinger.


Helt vidunderlig, sær, flot og cool, så jeg er gået 'all in' og glæder mig til at sætte det op i butikken.

Sidst jeg havde en affære med Cole & Son endte jeg med at sætte deres Lily tapet på hele bagvæggen i værkstedet.

Stor effekt - stor fryd for øjet.






 

Når vi nu alligevel er ved det med indretning, så kender jeg Cole & Son via Karina Holmen.

Karina er interiørdesigner og hendes stil rammer mig rimelig rent! - tjek hendes smukke portfolio.

Tidligere var Karina ansvarlig for Rue Verte Plus, Grønnegade, som forhandler: Cole & Son - Lily.

Full circle :-)
God weekend!

søndag den 27. marts 2011

Håndlavede vielsesringe

Det er højsæson for vielser og ønsker til vielsesringe pipler ind på værkstedet.

Klik på billedet og se et par eksempler.















 

Bioguld hos Mo Christianshavn

Guldsmykker fra Mo Christianshavn er skabt af bioguld.

Bioguld er brugt guld der indhentes fra guldsmedeproduktioner, urmagere og andre brancher der bruger guld, hvorefter det raffineres (renses) og genanvendes til ny produktion.
Guldet bliver ikke tilsat nyt råguld.

Processen foregår i EU og er underlagt alle EU's love og regler for miljø, arbejdsforhold, børnearbejde m.m.

Hos Mo Christianshavn produceres alle guldsmykker af bioguld.

fredag den 18. marts 2011

Seminar about Fairtrade and Fairmined Gold

Jeg ser frem til at deltage i et seminar om Fairtrade guld d. 13. April.

Det bliver en dag i Kinder æggets tegn.

Venner fra branchen, kommer ind fra hele landet.

Seminaret holdes på Kunstindustrimuseet i Bredgade, så det bliver også et gensyn med min tidligere 'frokost-stue': den vidunderlige Grønnegård.

Lærerigt, hyggeligt, nostalgisk - et sandt Kinder æg, hurra!